Små hverdags oplevelser – Gamle ting og sager.

Lidt om et par oplevelsesrige dage, som satte min nuværende livs periode i stærkt relief, og bragte min ny vundne status som pensionist – HELT PÅ PLADS – og ned tæt på jorden 🙂 

Var en dag på fotomesse i Forum, med toget. Alt gik fint og tog til tiden. De afløste hinanden hurtige og perfekt, efterhånden som jeg skulle skifte på de enkelte perroner, og jeg blev afleveret i perfekt stand lige ved dørene til Forum – god start på dagen.

Det samme gentog sig i omvendt orden på vejen hjem. Men det var blevet myldretid, og jeg kom ind i toget til Glostrup, det var tæt pakket, så jeg stod i gangen presset sammen med mange andre mennesker. Pludselig siger en ung dame, undskyld vil du sidde ned, jeg tænkte – ”er der en gammel her?”, jeg skyndte mig, at se

Ingen gammel inden for hørevidde

mig omkring, men jeg så ikke nogle gammel inden for hørevidde. Så ramte tanken mig pludseligt klokkeklart, der var ingen gammel inden for hørevidde det var mig det blev sagt til. Mit svar måtte komme hurtigt og være venligt og blev –  ”hvis du er lige ved at skulle af så ja tak”. Hun replicerende hurtigt, ”det skal jeg ikke, men jeg kan godt stå op”. Og så var hun hurtigt oppe af sædet, så jeg måtte pænt sætte mig med et ”tak for det”. Hvem var det der sagde, at de unge nu til dags ikke er høflige og betænksomme over for de gamle.

Hvad kan jeg udlede af det tænkte jeg, da jeg kom hjem – tja det må nok være noget med at indstille sig på, og være klar over, at de damer jeg skal se efter, absolut nu skal findes i blandt pensionistgruppen. Måske ikke engang blandt de yngste —- og spørgsmålet efter denne rystende oplevelse er, tør jeg tage toget igen, og udsætter mig for en lignende ”behandling” – og svaret – efter længere tankevirksomhed er, ja det gør jeg trods alt, for det kan vel næppe blive ”værre”, nu hvor ”gammelmands prædikatet” er trukket ned over mig og til dels anerkendt J

Af børn og fulde folk skal man erfare sandheden.

Endnu en gang blev jeg sat af toget på Albertslund station.

 En dag kort efter endnu en gang at være stået af toget på Albertslund station, gik jeg hjemad og nød det, roligt, fattet og tænkte på en god tur, jeg havde haft til storstaden (København). Jeg gik altså i rigtig godt humør gennem centret til passagen ud mod kanalen. Både humør og vejret var således i top, solen skinnede, og det var en kold – men en flot og behagelig dag. Hvad kunne man ønske sig mere for at være tilfreds. Pludselig kom en lille pige på 4-5 år kørende på cykel op forbi mig, hun strejfede min hånd, og

Den lille prinsesse
Den lille prinsesse

standsede hurtigt, og så intenst på mig. Hun sagde ikke noget (men fandt et af de smil frem, som jeg ikke mener, skulle skræmme de yngste for meget). Jeg kom forbi hende, og hendes far nåede nu frem, hvorved hun med stor stemme udbrød – – —  eje far, jeg var lige ved at køre en GAMMEL MAND NED.

Den gamle mand
Den gamle mand

Og ja hun har jo ret, hun var lige ved, at køre en gammel mand ned J Og det er jo fra børn og fulde folk man skal høre sandheden. Da jeg ikke ”omgås” (særlig) meget med fulde folk, så er det altså være fra børnene, at jeg skal erfarer sandheden J

Heldigvis var tanken og klarheden over min ”stand” på plads efter min tidligere ”tog-oplevelse”, så helt rystet blev jeg ikke, men kunne frembringe et indvendigt smil i mine tanker, og syntes, at det var nu en meget sød oplevelse.

Det at blive beskyldt for at være gammel, er nu ikke at ny dato.

 Efter at ha beskrevet de to små ovenstående hverdags hændelser, kommer den del af min hukommelse som stadig fungerer – på trods af alderdommen – pludselig med et flashback fra fortiden.

Der var engang starter de gode gamle eventyr gerne med, men her må det begynde med:

Jeg var engang 20 år, og kom gående ned af Smallegade. Denne dag var det også et fantastisk dejligt vejr – det var maj eller april måned, og solen skinnede, himlen var blå og fuglene var rigtig godt syngende – det var altså den perfekte dag, til det jeg var på vej til – nemlig en førstegangs date. Jeg skulle hente en tilsvarende ung dame, og en tur i Frederiksberg have og derefter Zoologisk have. Ja det kunne man gøre på første date dengang i 1965. Jeg var iført frakke, blød hat J (det var moderne, og så smart ud J) Kom i rask fart og på smidige ben, gående ned af Smallegade, hvor jeg skulle forbi ungdommens dansested ”Hithouse”. Lige ud for stod en gruppe meget unge mennesker, og skabte sig lidt i overkanten! Især én skar godt igennem. Så i forbifarten sagde jeg henkastet til ham – te dig dog ordentlig.

De meget ungdommelige mennesker blev helt stille, men ”eneren” fattede sig hurtigt, og sprang op foran mig, og samtidig med at han målte mig fra top til tå, udbrød han ” hvad er der dit gamle mosefund”. Og så var den batalje overstået. Jeg gik videre, men jeg så nu ikke længere solen skinne ej heller den blå himmel, og hørte

Gammel mand med stok
Gammel mand med stok

heller ikke fuglene. Det var langt fra det jeg havde forventet mig, at høre. Jeg var følte mig nu pludselig som en meget gammel mand, og så mig selv med en rystende hånd og skævende ben og stok stavre videre ud af Smallegade  🙂

Jeg kom mig dog hurtigt, fik hentet min date, og fik en rigtig god dag. Men det er en oplevelse af de sjove, som jeg har tænkt på ikke helt sjældent i de efterfølgende 50 år, der siden er gået.

Så for søren – nu er det jeg her ved vejs ende af denne tekst kommer til at tænke —— har jeg egentlig altid set gammel ud i de lidt yngre øjne 🙂 🙂 🙂

Devil-Boy-icon

Nyvunden status - Pensionist
Ny status – Pensionist

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: