50 ÅRS JUBILÆUMFEST i VA 4.Række Albertslund

50 års jubilæum.

Lørdag den 3. september 2016 fejrede VA 4 Række  50 års jubilæum, med fest, farver og afsluttende fyrværkeri.

 Vi fejrede 50 års jubilæum, samt ikke mindst vores dejlige sprit nye huse, som er blevet rejst nærmest på”tomten” af de gamle, idet kun de tre ydervægge stod tilbage (se billedet herunder).

Bebyggelsen har igennem 3 år, været igennem en alt gribende og total renovering, som har givet beboerne mere plads, varme i gulvene, klimaanlæg, og ikke mindst ”tætte vinduer”, således at gardinerne ikke længere blafre, og vi kan nu holde varmen også om vinteren.

Starten på arrangementet gik kl. 15.00, hvor ”Slagkraft” gik en runde i bebyggelsen, for at samle beboerne ind til festlighederne ved beboerhuset.

Her skulle beboerne undervises i dans og i at slå på tromme, og da det sad i skabet, defilerede alle endnu en tur rundt i bebyggelsen, under stor-trommen og med danserne i spidsen. En sjov, underholdende og festlig start på dagens arrangement. Senere var der taler af formanden for 4. Række Astrid Bakholt Hansen, Borgmester Steen Christensen og formand for VA Vinnie Hansen.

Til aften stod menuen på helstegt pattegris samt okse- og lammekød. Under spisningen underholdt Albertslund Musikskole med jazz med Blue Seven, og til sidst gik dansebandet ”Morph and The Ladykillers” på senen, hvor de underholdt til kl. 24.00.

Afslutningsvis var der til alles overraskelse et meget flot fyrværkeri – hvilket jeg desværre ikke var klar over, så billederne heraf, er taget med håndholdt kamera ud at mit vindue. Ærgerligt, da jeg ellers ville ha taget stativet i brug, så jeg kunne slutte af med gode billeder af det flotte fyrværkeri.

En dejlig dag og aften, flot arrangeret af bebyggelsens afdelings bestyrelse.

 

Vælg for at se alle billederne fra 4. Rækkes Jubilæumfest.

 

4 Række 50 års jubilæum-3
4 Række 50 års jubilæumsfest
4 Række 50 års jubilæum-4
4 Række 50 års jubilæumsfest
4 Række 50 års jubilæum-2
4 Række 50 års jubilæumsfest

4 Række 50 års jubilæum-10

4 Række 50 års jubilæum-12
4 Række 50 års jubilæumsfest
4 Række 50 års jubilæum-22
4 Række 50 års jubilæumsfest

4 Række 50 års jubilæum-44

4 Række 50 års jubilæum-48
4 Række 50 års jubilæumsfest

 

%d bloggers like this: