I de dage jeg fulgte optrinnet, leverede Spætmejsen føde 6-7 gange for hver gang stæren selv troppede op og leverede et måltid. Godt nok havde den flere med af gangen, men samlet set, leverede Spætmejsen flest.

Men på intet tidspunkt var stæreungerne tilfredse med deres lille plejemor, for vredt huggede de ud efter hende, hver gang et måltid var slugt, og den lille Spætmejse blev for at tilse, om alt var i orden inde i rede-hullet – hvor den som dens plejeinstinkt påbød den – fjernede stæreungens efterladenskaber. En service ungerne ikke blev tilbudt af deres mor i den størrelse de var nået – stæreunger sender når de er vokset lidt til, selv disse ting i en stor flot bue ud af hullet.

Det var rigtig sjov at se, at når stære-mor og plejemor passerede hinanden, var der ingen problemer, stære-mor accepterede fuldt ud sin lille hjælpers tilstedeværelse – også at hun gik helt ind i reden.

Jeg overværede det ualmindelige optrin i tre dage, hvorefter stærens unger forlod reden – en interessant og spændende oplevelse.

For en god ordens skyld, skal det bemærkes, at ingen af fuglene blev forstyrret i deres pleje af unger. Billederne er taget ved et træ, der står lige op af en asfalteret sti, lige ved et tæt beboet område. Forbi og under træet kører både knallerter, cykler, barnevogne, hunde, katte og sågar mennesker (de sidste dog gående), hvor mange talende tager opstilling, og betragter stæreunge og den ualmindelige opfostring.

Spændende at se, om samarbejdet forsætter næste år. Spætmejse og Stær har ynglet i samme træ i flere år, men de har dog tidligere haft bo på hver sin side af træet.