94 / 100 SEO Score

Blåhalsen

Sydlig art

Luscinia svecica cyanecula


Generelt er blåhalsen en sky lille spurvefugl på størrelse med Rødhalsen (som den også minder meget om)  – men den virker slankere og på længere ben.

Blåhalsen har været ”uddød i Danmark”, men siden genindvandringen i 1992 har bestanden og udbredelsen været stigende. I 2017 blev der registreret 743 par, men her i 2020 syntes den at havde fået større udbredelse på Sjælland. Billederne på siden her er taget ved Ramsømagle sø, hvor den opførte sig utrolig tillidsfuld.

Arten må betegnes som værende mest  udbredt i det sydlige Jylland, men har i en del år været under ekspansion til det øvrige Danmark.

Dens nærmeste slægtninge er arter af Nattergal og Rødstjert

Blåhals 9 blåhals

Blåhalsen generelt

Klasse: Fugle (Arves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fluesnappere (Muscicapidae) (324 arter, 58 slægter 51 familier)
Slægt: Luscinia (11 underarter)

Ynglepar i 2012: 314 – Udvikling 1999-2011: Fremgang
Ynglepar i 2017: 743  – Udvikling  2012-2017: Fremgang 

I Danmark forekommer to underarter af blåhals

I Danmark forekommer to arter: nordlig blåhals (Luscinia svecica svecica), som man fåtalligt ses i vores moseterræn på træk fra de skandinaviske fjeld-birkeskove, samt sydlig blåhals “Luscinia svecica cyanecula, der fåtalligt yngler i marsklandet i det sydvestlige Jylland, og som også træffes spredt på Sjælland.

I 2011 blev det første ynglefund i nyere tid af blåhals konstateret på Sjælland.

De to arter kendes fra hinanden på hannernes strubeplets farve, som er rød hos den nordlige art og hvid hos den sydlige. Det er således nemt, at skelne de to arter fra hinanden.

Hannen er særdeles kraftigt blå på bryst og strube med varierende sorte, rødbrune og hvide tegninger alt efter underart. Her ud over har han en tydelig lys øjenbrynsstribe og en hale med rustrøde felter ved basis og et mørkt endebånd.

Hunner i alle underarter er mere uanselige med en brunlige farve, og har normalt bare en sortgul halvmåne på en ellers cremehals og bryst. Men enkelte hunner kan dog have en svagt blå strube.

Nyudviklede unge er fregnet og plettet mørkebrun.

På trods af hannernes karakteristiske udseende viser nyere genetiske studier kun begrænset variation mellem arterne, hvilket bekræfter, at der er tale om en enkelt art.

Holland, Tyskland og Danmark repræsenterer nordgrænsen for den sydlige blåhals.

Blåhals

Blåhalsen har tidligere hørt til drosselfamilien

Blåhalsen blev tidligere blev klassificeret som et medlem af drosselfamilien ”Turdidae”, men er nu placeret i fluesnappere familien Muscicapidae, hjemmehørende i ”den gamle verden” – Europa, Afrika og Asien. 

Sydlig blåhals foretrækker et terræn i udkanten af rørsumpe og langs vandløb, grøfter og kanaler omkranset af tagrør og gerne med mindre indslag af pilekrat. Der er altid vand i nærheden af den vegetation, hvor blåhalsen findes.

De sydlige blåhalse er trækfugle, som formentlig overvintrer i Vestafrika og Sydvesteuropa.

Familien fluesnappere er en stor gruppe af mindre fugle, som hovedsaligt fanger flyvende insekter, hvoraf mange som navnet antyder, tager deres bytte i luften. Fluesnapper familien (Muscicapidae) udgør en stor familie på 324 arter fordelt i 51 slægter.

Heraf udgøres blåhals familien (L. svecica svecica) af 11 underarter. De kan alle ses i et slægtskabs-diagram længere nede på siden.

Blåhals 1 2 blåhals
Blåhals 5 blåhals
Blåhals
Blåhals
Blåhals
Blåhalsen findes i rørskov med pilekrat, og langs åer ligeledes gerne med pilekrat. Den er nysgerrig og ynder, at sætte sig på en gammel stub og synge ud over sit revir, med en holdning, der ikke leder en i tvivl om, at den fortæller, at området tilhører den.
Blåhals 10 blåhals
Blåhals 1 1 blåhals
Blåhals 2 1 blåhals
Blåhals
Blåhals 7a 1 blåhals

Blåhalsens sang

Blåhalsen har en meget pludrende og varieret sang. Men ingen lyder ens, for den er eminent til at efterligne andre fugles stemmer – hør det på videoerne her over for

Slægtskab

Luscinia Slægten.

Blåhalsen henhører til slægten Luscinia, som er en gruppe af mindre insektædende spurvefugle omfattende 11 arter, som er udbredt i Eurasien.

De blev tidligere betragtet som små drosler, men regnes nu for at tilhøre fluesnapperfamilien ” Muscicapidae ”.

Fluesnappere (Muscicapidae) er en stor familie af sangfugle, som er udbredt i Europa, Afrika og Asien (Den gamle verden). Foruden fluesnappere omfatter familien nu også de såkaldte jordsangere som rødhals, nattergale, stenpikkere, rødstjerter og bynkefugle. Jordsangerne tilhørte også tidligere familien drosler.

Men her beskæftiger vi os udelukkende med slægten Luscinia (blåhals slægten)

Luscinia er det gamle latinske navn for nattergal, men slægten omfatter nu også f.eks. blåhals. Forskning indenfor fylogenetisk systematik har fastslået, at kun de to europæiske nattergale-arter medregnes til denne slægt.

Luscinia vs Erithacus slægten

Afgrænsning af Luscinia slægten i forhold til slægten Erithacus (Rødhals) var længe forvirrende; arter blev forholdsvis tilfældigt placeret i den ene eller den anden slægt, eller Luscinia blev helt fusioneret til Erithacus slægten

Slægten Luscinia omfattede tidligere mange flere arter, men en stor molekylær fylogenetisk undersøgelse offentliggjort i 2010 fandt, at slægten ikke repræsenterede en monofyletisk gruppe. Flere arter blev derfor fordelt til andre slægter, hvilket kun efterlod tre arter tilbage i den oprindelige Luscinia slægt. 

Den samme undersøgelse viste, at Hvidbuget rødstjert, der tidligere var placeret i den monotype Hodgsonius , hørte til den samme  gruppe / clade ( “clade”, gruppe af slægter som kan henføres til én fælles ane  – stamfaderen).

De nu placerede arter i Luscinia slægten, er:

  • Blåhals ,Bluethroat, Luscinia svecica
  • Hvidbuget rødstjert, White-bellied redstart, Luscinia phaenicuroides 
  • Nattergal (vor hjemlige), Thrush nightingale, Luscinia luscinia
  • Sydlig nattergal, Luscinia megarhynchos

Hos de to Nattergale arter er kønnene ens. De er almindelige brune over ryggen, hvidlige på den underste del af kroppen med lys striber, og har en rødlig hale. Hos de andre Luscinia- arter (Blåhals og Rødstjert)  er kønnene forskellige, idet hannerne er stærkt farvede, og  meget lysere end den normalt brunliggrå hun.  

Findes blåhals, rødstjert og nattergal i samme slægt !

At finde både nattergale og Rødstjert i samme slægt som Blåhalsen, samtidig med, at de findes i andre slægter, kan skabe forvirring. Men det har sin forklaring i, at DNA-undersøgelser, har vendt op og ned på fuglenes placering i både slægter og familier. Hverken danske eller andre landes navne er blevet ændret, selv om de er anbragt i andre familier eller slægter.

To slægter af rødstjert

Der findes to slægtes med arter hvor det danske navn ”rødstjert” indgår, hvilket godt kan være noget forvirrende, for hvornår er en rødstjert en rødstjert, og hvornår er den det ikke ! 

De to slægter med rødstjert navnet:

Phoenicurus slægten, som betegnes ”de ægte rødstjert” (Husrødstjert med flere)
Fx Common redstart (Phoenicurus phoenicurus) = de ægte rødstjerter.

&

Hvidbuget Rødstjert: Luscinia phaenicuroides, som er placeret sammen med Blåhalsen

De nu placerede arter i Luscinia slægten, er:

  • Blåhals ,Bluethroat, Luscinia svecica
  • Hvidbuget rødstjert, White-bellied redstart, Luscinia phaenicuroides 
  • Nattergal (vor hjemlige), Thrush nightingale, Luscinia luscinia
  • Sydlig nattergal, Luscinia megarhynchos

To slægter af nattergale

Lige så forvirrende kan det være, at støde på flere slægter indholdende “nattergale”. Men også den gruppe er brudt op på grund af den nye forskningsmetoder.

  • Slægten Calliope, som består af 5 arter, de såkaldte ”ægte” nattergale.
    Calliope pectoralis  – Bjergrubinnattergal
    Calliope tschebaiewi –  Chinese Rubythroat

    Calliope pectardens – Orangehals
    Calliope obscura – Sorthalset Nattergal 
    Calliope calliope  – Rubinnattergal

  • Slægten Luscinia, Nattergalen (Luscinia luscinia) som er placeret sammen med Blåhalsen

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER