2400 40

Gråstrubet lappedykker - ved en lille sø i Gribskov

I parringstiden udfører de særprægede parringsspil, hvor de bl.a. kurtiserer hinanden med rejste fjertoppe og udstøder særegne skrig.

Gribskov er Danmarks fjerdestørste skov, og landets største gamle skov.

Skoven er et fantastisk mål for en fugle interesseret. Her yngler fx  to fiskeørnepar og et havørnepar.

Gribskov er Natura 2000 habitat- og fuglebeskyttelsesområde og en del af Nationalpark Kongerens Nordsjælland.

Med Naturpakken i 2018 blev det besluttet, at størstedelen af Gribskov skal have karakter af såkaldt “urørt skov”. Det vil sige, at træhugsten på sigt skal ophøre og at biodiversiteten skal have førsteprioritet. Gribskov er det absolut største sammenhængende område i Danmark, der er udlagt til urørt skov.

Store dele af Gribskov skal således være udlagt til urørt skov og anden biodiversitetsskov i 2026. Flere områder af urørt skov er allerede etableret.

Gribskov har en for Danmark enestående bestand af hvinand, der skyldes at redekasser er sat op rundt om mange af søerne; flere par yngler også i sortspættehuller og hule træer. Andre ynglefugle knyttet til søerne er lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, troldand og en pæn bestand af krikænder. Det er især hvinand, gråstrubet lappedykker og troldand jeg har fulgt.

Men skoven rummer også landets største vildt levende bestand af dådyr

Gribskov 3

Gråstrubet lappedykker har to ret forskellige fjerdragter, alt efter om de er i sommer- eller i vinterdragt.

I sommerdragt har den en meget rød-brun farvet hals og bryst, sort kalot der går lidt ned af nakken, lyse-grå kinder med en mørk gråfarvning fra strube til op af kinderne.

I vinterdragten mistes den markante røde farve på hals og bryst, og fremstår grå/sort. Kinder og strubebliver mere diffus grå –beige.

Han og hun er ens, men hanner er gerne lidt større end hunnen.

Gråstrubet lappedykker parring og parringsritual

Den Gråstrubede lappedykker foretager i parringstiden særprægede parringsspil, hvor de  bl.a. kurtiserer hinanden med rejste fjertoppe og udstøder særegne skrig

Under pardannelsen og før selve parringen udføres  de komplekse bevægelsesritualer, der inkluderer en lang række forskellige stillinger, som ligner andre lappedykkeres parringsritualer. Dog adskiller de sig fra de andre lappedykker-arter ved, at være temmelig støjende under forløbet, hvor de udstøder høje og langvarige skrigende hvin, som i uhyggelig grad minder om en ung gris klageskrig.

Et af bevægelses ritualerne involverer, at de svømmer rundt om hinanden og slutter med at vende front mod hinanden, således at deres bryst komme i kontakt, mens de rejser sig lodret og laver krydsende bevægelser med halsene.

Gråstrubet lappedykker 7 1
Gråstrubet lappedykker 16i
Gråstrubet lappedykker 3 2

Gråstrubet lappedykker er sæson bestemt monogam

De fleste avlspar dannes på overvintring stederne inden forårets migration, hvorved de fleste ankommer, som allerede dannede par. 

Lappedykkere yngler i små søer, i perioden maj-september, hvor en flydende rede bygges, fasthæftet til siv.

Redebygningen påbegyndes allerede i starten af maj, og æggene lægges gerne inden for de to første uger.

Reden bygges altid på vegetation, der flyder på vandet, eller direkte på vandet, hvor den så forankres til søens siv. Dette bevirker, at reden i nogen grad kan stige eller falde med vandstanden. Reden er dog ikke særlig holdbar, og kan relativ nemt gå til, såfremt vejret er dårligt. Det er hannen som finder selve redestedet, men begge køn deltager i redebygningen.

Den Gråstrubede lappedykker foretager i parringstiden særprægede parringsspil, idet de kurtiserer med rejste fjertoppe og udstøder særegne skrig, som meget ligner klageskriget fra en ung gris. Parringen foregår altid på reden. Der lægges mellem 3-8 æg, og når de er klægget og ungerne svømmeklare, hviler de ofte på forældrenes ryg.

Gråstrubet lappedykker 27
Også på reden udføres parringsspillets karakteristiske krydsende halsbevægelser og hovedstillinger
Gråstrubet lappedykker 31
Parringen foregår altid i reden, hvor hunnen indbyder ved at lægge sig med hovedet helt nede i vandoverfladen
Gråstrubet lappedykker 26
Gråstrubet lappedykker 30
Som et led i parringsspillet kommer hannen med små ting og sager. Ofte før hunnen lægger sig på reden, og gerne med nogle plantedele, som han henter på søens bund - men også med blade og grene til reden.
Gråstrubet lappedykker 35
Gråstrubet lappedykker 36
Andre gange ser det nærmest ud som om han tænker – hvorfor lægger hun sig nu sådan
Gråstrubet lappedykker 17
Gråstrubet lappedykker 19
Gråstrubet lappedykker 23
Gråstrubet lappedykker 24
Gråstrubet lappedykker 9 1
Gråstrubet lappedykker 11

Generelt producerer et avlspar kun ét kuld pr sæson. Men hvis rede ødelægges, eller æggene går tabt, forsøges der igen. Det kan foregå helt op til 5 gange i en ynglesæson.

Avlsmønsteret for arten kan have en vis variation. I nogle områder er det observeret, at et enkelt avlspar isolerer sig fra andre fugle og agerer aggressivt for at beskytte deres krav til avlsområdets foder. Lige modsat, er der i andre områder observeret, at arten yngler i koloniale grupper. Disse fugle deltager i åben interaktion med andre fugle. Gråstrubet lappedykker der yngler spredt er dog almindeligst.

På forskellige kontinenter observeres små fysiske variationer mellem populationer; der er identificeret to underarter af gråstrubet lappedykker. Populationen i Europa og det vestlige Asien er af underarten Podiceps grisenega grisenega. Populationen i Nordamerika og det østlige Asien af af underarten Podiceps grisenega holboellii. 

Gråstrubet lappedykker 36
Ind imellem er der nogen der skal jages væk
Gråstrubet lappedykker 50
For det meste er der fred og ro i den gråstrupedes område

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER