Halemejsen
Halemejse
En ganske lille og særdeles smuk fugl, som næsten kun ses før træerne sætter blade
På verdensplan findes 10 halemejse-arter i slægten Aegithalidae, men i Danmark findes kun én af disse. Denne ene art fordeler sig imidlertid på to underarter. En sydlig art med en bred sort stribe over øjet og en nordlig art med sne-hvidt hoved. Mere om det senere.
Halemejse (Aegithalos caudatus)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Halemejser (Aegithalidae)
Halemejsen generelt
På trods at navnet, er Halemejsen ikke en mejse, da både dens genetik og levemåde er ganske anderledes, end de rigtige mejser. Halemejser udgør helt deres egen art.
Den er en ganske lille fugl på kun 8,6 g. (til sammenligning vejer Europas mindste fugl “Fuglekongen” 5,5 g). Størrelsen er kun 12-15 cm. hvoraf halen udgør de ca. 10 cm. Kønnene er ens, men ungfuglene kan kendes på deres mørke / grålige hovedsider.
Halemejsen er en meget social fugl, som ikke kun i vinteren færdes i små flokke af familie grupper, idet de også i yngletiden lever i små flokke. Denne adfærd hænger i høj grad sammen med dens meget sociale ynglesystem, og flokken består af forrige års unger, der bliver sammen med forældreparret, og hjælper dem med at opføde deres yngre søskende.
Rugetiden
Et typisk kuld består af 8-12 æg, men der kan forekomme helt op til 16 æg, så der er virkelig brug for hjælp med opfodringen. Føden består hovedsaligt af insekter, især biller, edderkopper og sommerfuglelarver, der tages i træer og buske, sjældent på jorden – hvor halemejsen sjældent ses.
Rugetiden er omkring to uger, og ungerne tilbringer efter klækning endnu et par uger i reden. De fodres fortsat 10-14 dage efter at have forladt reden.
Ofte vil hunnen, når ungerne fra første kuld er på vingerne, finde sig en ny mage at få næste kuld med, og på den måde forgrener Halemejsens familietræ sig hastigt. Men det er kun godt at have en stor familie når man er en Halemejse, for i den kolde mørke vinter holder de små fugle varmen ved at sidde tætpakket på den samme gren.
Slægter og underarter i
familien Aegithalidae (Halemejser)
Halemejseslægten består af 3 slægter, 13 arter og 35 underarter
Slægterne indeholder i alt 50 underarter
Slægten Aegithalos
- Langhale tit, Aegithalos caudatus
- Sølvstruet bushtit, Aegithalos glaucogularis
- Hvidbenet bushtit, Aegithalos leucogenys
- Sortstruet bushtit, Aegithalos concinnus
- Hvidstruet bushtit, Aegithalos niveogularis
- Rufous fronted bushtit, Aegithalos iouschistos
- Sort-browed bushtit, Aegithalos bonvaloti
- Burmesisk bushtit, Aegithalos sharpei
- Sooty bushtit, Aegithalos fuliginosus
- Pygmy bushtit, Aegithalos exilis
Slægten Psaltriparus
Amerikansk bushtit , Psaltriparus minimus
Slægten Leptopoecile
White-browed tit-sanger, Leptopoecile sophiae
Crested tit-warbler, Leptopoecile elegans
Se mere om slægtskab og slægtskabs diagram
over samtlige arter med underarter – HER
I Danmark findes én art, som udgøres af to underarter.
De to underarter der kan træffes på vores breddegrad er den nordlige Aegithalos caudatus caudatus, og Aegithalos caudatus europaeus.
Den nordlige race (caudatus ) har helt hvidt hoved og hvidt bryst (se billederne overfor), den sydlige race (europaeus har et sort bånd over øjet til nakken, mens brystet er let rosafaret. Ryggen på alle er vinrød- og sortmønstret, vingerne er sortbrogede.
Men da Danmark ligger på grænsen mellem de to underarters udbredelsesområde ses ofte mange varierende “hybrider” (mellemliggende typer), som i meget forskellig grad udtrykker forældrenes særpræg, hvilket gør en sikker arts-bestemmelse vanskelig.
Den nordiske art "Aegithalos caudatus"
Den fætotypisk rene” caudatus” (nordlig race) skal have følgende egenskaber, for at den kan betegnes som en ren underart:
- Rent hvidt hoved, hvilket betyder ”snehvidt” hoved – absolut ingen sorttegning.
- Skarp afgrænsning af den sorte hals til hovedet.
- Intet brystbånd (ikke engang en skygge).
- Hvid mave, med, hvid eller kun ganske svagt rosa sider.
- Bred-hvidbåndede tertialer.
De to billeder her under viser en Sydlig- og en Nordlig underart.
Da Danmark udgør den nordlige grænse for udbredelsen af den Sydlige underart, findes de begge her. De kan derfor ofte findes sammen i samme flok, hvor de hybridiserer. Mellemliggende farve-typer kan derfor vanskeliggøre underartens kendetegn.
Interesseret i halemejsens slægtskab.
Så gå videre til en side som viser familien Aegithalidae Caucatus gruppens slægtskabsforhold, oversigt over samtlige underarter med henvisning til billeder af dem – og meget mere. Via linket HER
Anbefalede fuglesider
The difference we make:
British Trust for Ornitlogy – BTO
Birds of the World:
The Cornell Lab og Ornitology – Cornell
Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:
National Geographic – MAGAZINE
Birds Are Vanishing From Nort America:
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
Pandion:
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER