På verdensplan 13 forskellige arter.
Familien omfatter 13 forskellige arter, som er udbredt over hele Europa, Arabien og Nordlige Asiens, samt indført til New Zealand. Den danske Jernspurv betegnes ganske ordinært bare ”Jernspurv”. Gruppens andre arter har mere eksotiske navne som
Alpejernspurv, Sibirisk- og Sortstrubet Jernspurv mf. Sibirisk- og Alpejernspurven er set i Danmark.
Klasse: Fugle (Arves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Jernspurve (Prunellidae)
Jernspurven er som art ganske speciel, idet den lever i et ganske indviklet yngleforhold med flere hanner og hunner i samme territorie. Der er fælles parringer og derved også fælles pasning af unger. De forskellige familiemønstre, kan stræke sig lige fra monogami til storfamilier med to eller flere hunner, sammen med to eller flere hanner – intet er for stort, intet er for småt.
Her ud over kompliceres dens familieliv yderligere ved, at den er værtsfugl for gøgen, og selvom æggene ikke ligner jernspurvens udruger den dem alligevel.
De danske jernspurve er hovedsageligt standfugle, men nogle trækker til Frankrig/Spanien. De nordlige og østlige populationer er trækfugle, og en del af trækket går igennem Danmark, hvor nogle også bliver som vintergæster. Den ses således året rundt.
Den er tilknyttet bjerg og skovområder, og ses ofte på jorden eller i lave buskvækster, hvor den opholder sig meget.
Skal man se den, så ses den bedst tidligt om morgenen og i skumringen, da det er på disse to tidspunkter den hovedsalig finder sin føde. Når den synger ynder den at sidde frit fremme, og lade sin højfrekvent stemme lyde igen og igen. Om sommeren lever den af insekter, og om vinteren af frø og bær.
Hør dens stemme
Billederne her viser det foretrukne miljø – forholdsvis tætte krat
Jernspurvens familieliv er som nævnt ganske kompliceret, og kan strække sig lige fra monogami til storfamilier med to eller flere hunner, sammen med to eller flere hanner.
Begge køn etablerer territorier, og de to køn kan have forskellige territorier. Men hvor hunnerne altid har separate stort set ikke overlappende territorier, er hannernes (i sommer perioden) ofte set sammenfaldende inden for hunnens territorie. Hannerne har dog gerne separate territorier i vinteren til tidligt forår.
Når der er flere hanner med sammenfaldne territorier inden for hunnens territorie, etableres der efterhånden et hierarki, med en dominerende alfa-han og en underordnet beta-han. Alfa-hannen har forrang, og har de fleste parringer, men beta-hannen kommer også til.
Studier har vist, at hanners motivation til at bidrage til opfostringen af ungerne er afhængig af, om de har haft et tilstrækkeligt antal af parringer med hunnen. Derfor sørger hunnen for at begge, eller hvor der er flere, at de alle kommer til.
Dette forhold er praktisk ud over den fælles fodring af unger, for begge hanner deltager også i et eventuelt fælles forsvar af territoriet, når andre hanner forsøger at trænge ind.
Hunnen har således stor interesse for, at beta-hannen også får et tilstrækkeligt antal parringer. Hvis han ikke får det, falder hans interesse for at deltage i pasning og opfostring af ungerne. Hvis han helt udelukkes for parringer, skulle han kunne gå så vidt, at han i nogle tilfælde kan finde på at ødelægge æg i kuldet.
Interessant i denne sammenhæng er jernspurvenes specielle parringsadfærd, hvor hannerne, før parringen, ofte prikker til hunnens kloakåbning, som svulmer op, og fører til en udstødelse af konkurrerende hanners sæd. På den måde øger den seneste parrende han sin chance for at det er hans sæd, der befrugter et æg.
Parring varer kun en tiendedel sekund og der kan være mere end 100 parringer om dagen.
Ofte ses to hanner og en hun passe ungerne i den samme rede.
Se dens specielle parringsadfærd, hvor hannen “hakker” hunnens kloak, så hun udstøder en tidligere hans sæd.
British Trust for Ornitlogy – BTO
The CornellLab og Ornitology – Cornell
National Geographic – MAGAZINE
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER