94 / 100 SEO Score

Sumpmejse

sumpmejse

Sumpmejsen

Er medlemmer af mejse-slægten og kaldes i store dele af verden ofte “tit”, men de nordamerikanske arter kaldes enten “chickadees” eller “titmice”.

På verdensplan findes der 15 arter i slægten. Èn ”Broget mejse” ( Poecile varius) – placeres sommetider i slægten “Sittiparus” findes i fire underarter).

Sumpmejse (Marsh tit / chickadees)

Videnskabeligt navn. Poecile palustris. 

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Mejser (Paridae)
Slægt: Poecile

         Europæiske arter

  • Sumpmejse; Poecile palustris (Dk)
  • Sørgemejse; Poecile lugubris
  • Fyrremejse; Poecile montanus (DK)
  • Lapmejse; Poecile cinctus

Sumpmejsen generelt

Fakta:
Vingefang: 18-19,5 cm
Længde: 11,5 cm
Vægt: 9-12 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 6-8 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 13 dage
Ungetid: 16-18 dage

Sumpmejsen indgår i slægten Mejser (Poecile), som er en gruppe af små spurvefugle. De forekommer hovedsageligt på den nordlige halvkugle og i Afrika – to arter findes i Danmark, hvor Fyrremejsen ar den anden. De fleste blev tidligere klassificeret i slægten Parus. Men efter sammenlignende genetiske og morfologiske studier behandler de fleste autoriteter i dag ”Poecile” som en egen slægt.

Sumpmejsen foretrækker ældre løvskove med gammel bevoksning, og har en forkærlighed for de mere fugtige til sumpede dele af skovene, f.eks. er den almindelig i elle sumpe.  Men den kan også finde på at yngle i store gamle villahaver.

Føden består af insekter og edderkopper om sommeren og når disse bliver sparsomme i vinterhalvåret, slår den over på forskellig former for frø.

Den er en ekstrem standfugl, der aldrig bevæger sig ud over længere strækninger, ikke engang ungfuglene skulle bevæger sig langt fra deres klækningssted – kun op til én kilometer!

Den overflyver kun i yderst sjældne tilfælde selv mindre vandområder.Arten er en typisk huleruger, og bor i naturlige træhuller, forladte spættehuller, og for den sags skyld også gerne i opsatte redekasser.

sumpmejse-i-busk

Forveksles nemt med Fyrremejsen

Sumpmejsen forveksles hvor de findes sammen nemt med fyrremejsen. De ligner hinanden til så meget, så selv erfarne fuglekendere har vanskeligt, ved at bestemme hvem der er hvem. Det bedste kendetegn er sangen, som er meget forskellig.

Ganske små forskelle findes der dog, idet sumpmejsens sorte kalot er mere glinsende i sin sorte farve, og den sorte hageplet er mindre end den hos fyrremejsen. Desuden mangler sumpmejsen det lyse vingepanel, som fyrremejsen har. Dog kan fugle i frisk dragt, have en antydning af det lyse vingepanel. Forskelle er små, og vanskelige at skelne, især når de ikke ses sammen.

Fyrremejsen er dog ret sjælden i den danske natur (findes kun i Sønderjylland), hvorimod sumpmejsen er almindeligt udbredt over hele landet. Dog findes den ikke på de fleste af vores øer, samt fåtalligt i Vestjylland.

Dens monotone sang høres i flere variationer bygget over det samme grundtema

Sumpmejse ( )

Selv om man er en uanselig lille grå eksistens, kan man godt være speciel – og det er sumpmejsen.

Den er faktisk en meget ”fornuftig” lille størrelse, der altid i god tid tænker på vinteren og de medfølgende knappe muligheder for at finde føde. Helt i modsætning til musvitter og blåmejser, der tilsyneladende strejfer sorgløse omkring og næppe skænker hverken morgendagen eller den kommende vinter den mindste tanke, så begynder sumpmejsen allerede i begyndelsen af oktober, at hamstre i stor stil af, især bog og agern. De gemmes i hulrum i træernes bark, i dens ynglings områder i det lille område, som den opfatter som sit revir.

Denne adfærd har igennem tiden opbygget sumpmejsens fantastiske hukommelse, for i en kold vinter, er det vigtigt ikke at glemme hvor man har lagt sine depoter. Og en sumpmejse glemmer ikke, for den har den mest veludviklede hukommelse af alle de små mejser. I kraft af et veludviklet hukommelsescenter er den i stand til at huske, hvor den anbragte sine depoter.

Det er faktisk sjældent, at sumpmejsen glemmer sine depoter, for den lille grå mejse har den mest veludviklede hukommelse af alle havens og skovens små mejser. I kraft af et veludviklet hukommelsescenter i hjernen er den i stand til at huske, hvor den anbragte sine madpakker.

sumpmejse-i-busk
Man er godt slidt, efter at havde samlet utallige larber til de ventende unger
sumpmejse

Glimt fra sumpmejsens indretning af bo og opfødning af unger

Sumpmejsen flytter ind i et gammelt spætte-bo

Der arbejdes lige fra solopgang til solnedgang med først at muge ud, for derefter at fore med mos, hår, små fjer og lignende.

 

sumpmejse-ved-træ
Her er der gang i den indvendige foring
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ

Ungerne er kommet

Æggene er nu klægget, og reden holdes omhyggeligt ren. Når ungerne i starten skal af med klatterne, kommer disse i små hvide indpakninger, som kun leveres, når en af forældrene er tilstede. De bliver så transporteret et stykke væk  fra redehullet med det samme.

sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ
sumpmejse-ved-træ

Opfostringen af et kuld er et hårdt job

Arbejdet med at stille et kuld ungers behov, er et job lige fra den lyse morgen til solnedgang.

Når forældre-fuglene ankom til hullet med mad, så landede de hver gang på en gren lidt fra. Herfra orienterede de sig om alt var i ro og uden farer, før de fløj til hullet og afleverede en laber larve.

 Hen på eftermiddagen kunne det tydelig ses, at de blev trætte. Når de nu landede på grenen, var de ikke så opmærksomme, og deres øjne faldt hurtigt i, de fik sig en lille lur. Med halvt åbne øjne, tydelig vildt trætte, fløj de efter et lille blund så til hullet, og fodrede ungerne. Det gentog sig nu næsten ved hver ankomst resten af eftermiddagen.

For en betragter var helt klart et hårdt job, og nogle meget trætte forældre. Det så ganske sjovt ud. Men man kunne ikke lade være med at føle for de to små slidsomme forældre-fugle.

sumpmejse-i-busk
Der skal bringes uanede mængder af føde til det "umættelige" kuld.
sumpmejse-i-busk
Ud på eftermiddagen kan det godt se lidt anstrengt ud
sumpmejse-unger
Ungerne vokser til, og begynder så småt at kikke ud, når forældrene er væk
sumpmejse-unger
Ungerne er nu vokset godt til, og det kan ikke vare længe før de forlader reden
sumpmejse-unger
sumpmejse-i-busk
Efterhånden som dagene går, begynderisær eftermiddagen at sætte sit præg, den lille mejse ser ganske stræt og udslidt ud
sumpmejse-i-busk
Øjnene falder i, og det bliver til en lille lur, hver gang den lander
sumpmejse-i-busk
Man sidder stille en lille tid, men holder stadig fast på larven
sumpmejse-i-busk
Der sættes af mod rede-hullet, stadig med lukkede øjne 🙂 Der ses både rutine og træthed
Sumpmejse 2 4 sumpmejse
Træt lander man ved hullet, afleverer maden - et arbejdet varer små 3 uger. Herefter er man klar til kuld nummer 2

Se sumpmejsen på spættemaner hugge sit eger rede-hul

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

DanishEnglishFrenchGermanItalianSpanish