87 / 100 SEO Score

Husrødstjerten

Husrødstjert

Husrødstjert

(Black redstartt)

Er en udpræget byfugl og en fåtallig ynglefugl i Danmark, idet der kun yngler ca. 750 – 1000 par i landet. Arten kan observeres på havneområder og på byggepladser.

Den kan ses på høje bygninger, kraner, antenner eller kirketårne. 

Da den er ret morgenaktiv, observeres den bedst lige efter solopgang, hvor den i det tidlige forår kan ses sidde syngende fra en høj sangpost på fx en skorsten eller lignende.

 

Husrødstjert (Phoenicurus ochruros)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fluesnappere (Muscicapidae ) 14 arter
Slægt: Phoenicurus (Rødstjerter)

Stats: Sjælden (750 – 1000 ynglepar)

Slægten udgøres af 14 arter og et pænt antal underarter, og er udbredt i Europa, Mellemøsten og Sibirien.

I Danmark findes to arter;

– Rødstjært 
– Husrødstjert

Udbredelse

Husrødstjerten er udbredt i store dele af Europa, men mangler i det nordligste Skandinavien og i den nordligste og vestligste del af De Britiske Øer. Den yngler endvidere i Tyrkiet og pletvis østpå i Asien til Kina. Da Danmark ligger på artens nordgrænse, er den herhjemme mest udbredt i den sydlige del af landet, specielt Sønderjylland.

Fakta

Vingefang: 23-26 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 14-20 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12-13 dage
Ungetid: 14-18 dage

Bestandsudvikling.
Husrødstjerten har i løbet af det 19. og 20. århundrede bredt sig fra Sydeuropas klippelandskaber til det øvrige Europa, hvor den har kunnet udnytte høje huse til redeplads.

Arten er en af de fugle, der har oplevet den største fremgang herhjemme i de seneste årtier af det 20. århundrede, både hvad angår udbredelse og antal.

Arten er en dansk ynglefugl, men billederne her på siden er tager i Andalusien, Spanien.

Ankomst

Fuglen ankommer fra vinterkvarteret i marts/maj og trækker bort igen i juli/oktober. Nogle få trækgæster nordfra kan ses frem til midt i november. Enkelte kan i milde vintre blive i Danmark , men langt de fleste trækker sydpå til Middelhavsområdet og Nordafrika.

-
Husrødstjert
1 Husrødstjert 4 husrødstjert

Ynglepladser

Oprimdeligt yngler arten i huller og hulrum i klipper og vægge eller nogle gange i bunker af sten på jorden. Hunnene konstruerer et bægerformet rede fra græs, mos, uld, hår og fjer.

Men den har tilpasset sig et liv i bymæssige bebyggelser, og foretrækker bl.a. i Danmark at yngle i byområder, i havne- og industrikvarterer, på store gårde eller ved savværker. Da den oprindelig er en klippefugl, anbringes reden oftest på- eller i høje bygningsværker.

Rugetiden

Der lægger 4-6 hvide æg, der i løbet af 12-13 dage udruges alene af hunnen.

Ungerne forlader reden efter ca. 14-18 dage, men er ikke i stand til at flyve i flere dage og forbliver i nærheden af reden.

Kost

Husrødstjerten har en varieret diæt, der hovedsageligt udgøres af hvirvelløse dyr, såsom græshoppere, fluer, myrer, biller, edderkopper, insekter, orme og snegle. De spise ind imellem også frugt, bær og frø

1 Husrødstjert 5 husrødstjert
Husrødstjert 4a husrødstjert
Husrødstjert 4 husrødstjert
Husrødstjert
Husrødstjert
Husrødstjert
Husrødstjert 6 husrødstjert

Se billeder af Slægtens andet medlem "almindelig rødstjert"

SLÆGTSKAB

Husrødstjerten (Phoenicurus ochruros)  tilhører slægten “Phoenicurus “, som er en del af  familien fluesnappeMuscicapidae*”, som er en stor gruppe i sangfugle ordenen.

Tidligere hørte rødstjert gruppen familiemæssigt til smådroslerne, og var anbragt sammen med droslerne. Men droslerne er skilt ud, og har fået deres egen selvstændige familie. Rødstjerten er nu anbragt sammen med fluesnappere, bynkefugle, rødhals, stenpikkere og nattergale.

En molekylær fylogenetisk*(se boks)  undersøgelse offentliggjort i 2010 førte til en omorganisering af den gamle verdens fluesnapper-familie, hvor de to arter i Rhyacornis og de enkelte arter i Chaimarrornis blev flyttet til slægten ”Phoenicurus”  (se artliste nedenfor).

* Flugesnapper familien - Muscicapidae

  • Den gamle verdens fluesnappere udgøres af én stor familie, hvis videnskabelige navn er ”Muscicapidae”. De er en stor gruppe af små sangfugle (passerine), der er forholdsvis begrænset til den gamle verden ( Europa , Afrika og Asien ). De er typisk insektædere, som gerne snapper deres bytte i luften . Den fulde familie inkluderer 324 arter, som er opdelt i 51 slægter, hvor  ” Phoenicurus” udgør den ene (hvor vores to hjemlige rødstjert arter henhører).

* Molekylær fylogenetik.

 Molekylær fylogenetik er grenen af fylogeni, der analyserer genetiske, arvelige molekylære forskelle, overvejende i DNA-sekvenser, for at få information om en organisms evolutionære forhold. Fra disse analyser er det muligt at bestemme de processer, hvormed mangfoldighed blandt arter er opnået.

Taxonomi

Husrødstjerten er medlem af en tempereret eurasisk gruppe (clade)  som også omfatter den Daurian Rødstjert Hodgsons Rødstjert , den White-throated , og måske Przevalski s redstart. 

Forfædrene til den nuværende art spredte sig for omkring 3 millioner år siden over store dele af Palearctic (*se også nedenfor). Den er ikke særlig tæt knyttet til den almindelige Rødstjert. Da disse adskilles både af adfærd og økologiske krav. Men de to arter har ikke udviklet befrugtnings barrierer, hvorved de to europæiske arter indenbyrdes menes, at kunne producere frugtbare og levedygtige afkom.

Arten rummer en række underarter, der hovedsageligt afviger i bryst og bug farver hos voksne hanner. Der anerkendes mellem fem og syv underarter, alt efter hvilken organisation der er tale om – så her er endnu et eksempel på herskende uenigheder om art og underart. Eksempel på den biotopiske variation kan ses her: Forskellige underarter af husrødstjert

* Det palæoarktiske område eller palæarktiske zone er en af de otte biogeografiske riger* af Jorden (se boks). Det blev først brugt i det 19. århundrede og er stadig i brug som basis for  zoogeografisk klassificering. Palearktis er den største af de otte riger. Det strækker sig over hele Eurasien nord for foden af Himalaya og Nordafrika .

Området består af flere økoregioner:
Euro-Serbien-regionen; Middelhavsområdet; Sahara og Arabiske ørken; og Vest-, Central- og Østasien . Det Palaearktisk rige har også adskillige floder og søer, der danner flere ecoregioner med ferskvand.

* Biogeografisk rige
En biogeografisk verden eller en ecozone er den bredeste biogeografiske opdeling af Jordens jordoverflade, baseret på fordelings mønstre for jordorganismer. De er opdelt i økoregioner, der er klassificeret ud fra deres biome eller naturtyper.

Dansk og videnskabelige navne

         Slægten Rødstjerter – Phoenicurus.
         Slægten udgøres af 14 arter med xxxx underarter

  • Ala Shan-rødstjert ( Phoenicurus alaschanicus )
  • Gråhovedet Rødstjert ( Phoenicurus erythronotus )
  • Tien Shan-rødstjert ( Phoenicurus coeruleocephala )
  • Husrødstjert ( Phoenicurus ochruros ) (hjemlig art)
  • Almindelig rødstjertPhoenicurus phoenicurus ) (hjemlig art)
  • Kinesisk Rødstjert ( Phoenicurus hodgsoni )
  • Hvidstrubet Rødstjert( Phoenicurus schisticeps )
  • Amurrødstjert ( Phoenicurus auroreus )
  • Diademrødstjert ( Phoenicurus moussieri )
  • Bjergrødstjert ( Phoenicurus erythrogastrus )
  • Blåpandet Rødstjert ( Phoenicurus frontalis )
  • Vandrødstjert ( Phoenicurus fuliginosus ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
  • Luzon Vandrødstjert ( Phoenicurus bicolor ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
  • Flodrødstjert( Phoenicurus leucocephalus ) (tidligere i monotypic genus Chaimarrornis )

           * Gule tekster angiver at arten “nyligt” er flyttet til denne slægt

Engelske og videnskabelige navne

Ved at følge de engelske navne, kan et billede ses af de meget forskellige rødstjert-arter

 

             Teksten i boksen er lånt fra Wikiwanda & Wikipedia

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

DanishEnglishFrenchGermanItalianSpanish