83 / 100

Rødstjerten

Rødstjert

Rødstjert

(Commond redstart)

Den smukke rødstjert må anses som en af vores smukkeste og mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hvis man først er blevet opmærksom på arter, er det en man ikke glemmer igen. Kun dens slægtning ”husrødstjerten” kan minde lidt om den). Hunnen er mere uanseligt beigefarvet, men med en markant rød hale.

Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fluesnappere (Muscicapidae ) 14 arter
Slægt: Phoenicurus (Rødstjerter)

Slægtens 14 arter indeholder i alt xx underarter og er udbredt i Europa, Mellemøsten og Sibirien.

I Danmark findes to arter;

– Rødstjært 
– Husrødstjert

Arten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. I træktiden får vi i Danmark besøg af store mængder trækfugle fra de skandinaviske bestande. I Danmark ses den fra midten af april til midten af oktober. 

Den findes især i skovbryn i ældre løvskove, haver eller parker, hvor den lever af insekter (insekter og edderkopper), der enten tages i træernes løv eller på jorden. Specielt hannen fanger også insekter i luften. Desuden tager den om efteråret også en del bær.

Fakta

Vingefang: 20,5-24 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 12-20 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-7 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 14-16 dage

Bestand

Bestanden varierer en del, men har overordnet set været stigende inden for det sidste årti.

Undertegnede har ikke tidligere set så mange individer, som i 2020

rødstjert slægten
Rødstjert 6 1 rødstjert

Rugetiden

Arten er hulerugende, og yngler i gammel løvskov, hvor den anbringer sin reden i gamle spættehuller eller træernes dybere nicher. Den har også indtaget byens parker og haver med store gamle træer. Den yngler også gerne i redekasser med store åbninger.

Yngleforhold

Det er hannen der finder et egnet redested, hvor han lokker hunnen til ved at fremvise sin røde hale. Hvis han accepteres, er det hunnen, der bygger reden.

Det er hovedsagligt hunnen som i løbet af 13-14 dage udruger de 3-8 blå æg. Hannen ”kan” dog også deltage – hvilket er højst usædvanligt for drosselfugle. Ungerne er flyvefærdige, når de er 14-16 dage gamle. Hunnen kan inden da være gået i gang med et nyt kuld og lade hannen opfostre første kuld alene.

Arten kan imidlertid også yngle i jordhuller eller skjult under en busk. I Finland opdagede man overraskende, at 9 ud af 10 rødstjerter i de midtfinske skove havde rede under jordoverfladen. Rederne var bygget ind under den overhængende græstørv, hvor jorden var skredet ned fra skrænter. Dette viser, at fugle er dynamiske væsener, der udnytter de muligheder, som opstår lokalt. Rederne under græstørven var både godt skjult og næsten utilgængelige for rovdyr (jfr. Meltofte).

Arten er hulerugende, og har her overtaget et gammelt spættebo ved Gundsømagle sø

Rødstjert
Rødstjert 7 rødstjert
Rødstjert
Rødstjert 3 1 rødstjert
Rødstjert 8 rødstjert
Rødstjert 15 rødstjert
Rødstjert 16 rødstjert
Rødstjert 11 rødstjert
rødstjert slægten
Rødstjert 19 rødstjert
Han
Rødstjert 17 rødstjert
Hun

Se billeder af Slægtens andet medlem "Husrødstjerten"

SLÆGTSKAB

Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus)  tilhører slægten “Phoenicurus “, som er en del af  familien fluesnapper ”Muscicapidae*”, som er en stor gruppe i sangfugle ordenen.

Tidligere hørte rødstjerten familiemæssigt til smådroslerne, og var anbragt sammen med droslerne. Men droslerne er skilt ud, og har fået deres egen selvstændige familie. Rødstjerten er nu anbragt sammen med fluesnappere, bynkefugle, rødhals, stenpikkere og nattergale.

En molekylær fylogenetisk*(se boks)  undersøgelse offentliggjort i 2010 førte til en omorganisering af den gamle verdens fluefangerefamilie, hvor de to arter i Rhyacornis og de enkelte arter i Chaimarrornis blev flyttet til slægten ”Phoenicurus”  (se artliste nedenfor).

* Flugefanger familien - Muscicapidae

  • Den gamle verdens fluefangere udgøres af én stor familie, hvis videnskabelige navn er ”Muscicapidae”. De er en stor gruppe af små sangfugle (passerine), der er forholdsvis begrænset til den gamle verden ( Europa , Afrika og Asien ). De er typisk insektædere, som gerne snapper deres bytte i luften . Den fulde familie inkluderer 324 arter, som er opdelt i 51 slægter, hvor  ” Phoenicurus” udgør den ene (hvor vores to hjemlige rødstjert arter henhører).

* Molekylær fylogenetik.

 Molekylær fylogenetik er grenen af fylogeni, der analyserer genetiske, arvelige molekylære forskelle, overvejende i DNA-sekvenser, for at få information om en organisms evolutionære forhold. Fra disse analyser er det muligt at bestemme de processer, hvormed mangfoldighed blandt arter er opnået.

Danske og videnskabelige navne

         Slægten Rødstjerter – Phoenicurus.
         Slægten udgøres af 14 arter 

  • Ala Shan-rødstjert ( Phoenicurus alaschanicus )
  • Gråhovedet Rødstjert ( Phoenicurus erythronotus )
  • Tien Shan-rødstjert ( Phoenicurus coeruleocephala )
  • Husrødstjert ( Phoenicurus ochruros ) (hjemlig art)
  • Almindelig rødstjertPhoenicurus phoenicurus ) (hjemlig art)
  • Kinesisk Rødstjert ( Phoenicurus hodgsoni )
  • Hvidstrubet Rødstjert( Phoenicurus schisticeps )
  • Amurrødstjert ( Phoenicurus auroreus )
  • Diademrødstjert ( Phoenicurus moussieri )
  • Bjergrødstjert ( Phoenicurus erythrogastrus )
  • Blåpandet Rødstjert ( Phoenicurus frontalis )
  • Vandrødstjert ( Phoenicurus fuliginosus ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
  • Luzon Vandrødstjert ( Phoenicurus bicolor ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
  • Flodrødstjert( Phoenicurus leucocephalus ) (tidligere i monotypic genus Chaimarrornis )

           * Gule tekster angiver at arten “nyligt” er flyttet til denne slægt

Engelske og videnskabelige navne

Ved at følge de engelske navne, kan et billede ses af de meget forskellige rødstjert-arter

 

 

             Teksten i denne boks er lånt (med tilpasninger) fra Wikiwanda & Wikipedia

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

DanishEnglishFrenchGermanItalianSpanish