Rødstjerten
Den smukke rødstjert må anses som en af vores smukkeste og mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hvis man først er blevet opmærksom på arter, er det en man ikke glemmer igen. Kun dens slægtning ”husrødstjerten” kan minde lidt om den). Hunnen er mere uanseligt beigefarvet, men med en markant rød hale.
Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fluesnappere (Muscicapidae ) 14 arter
Slægt: Phoenicurus (Rødstjerter)
Slægtens 14 arter indeholder i alt xx underarter og er udbredt i Europa, Mellemøsten og Sibirien.
I Danmark findes to arter;
– Rødstjært
– Husrødstjert
Arten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. I træktiden får vi i Danmark besøg af store mængder trækfugle fra de skandinaviske bestande. I Danmark ses den fra midten af april til midten af oktober.
Den findes især i skovbryn i ældre løvskove, haver eller parker, hvor den lever af insekter (insekter og edderkopper), der enten tages i træernes løv eller på jorden. Specielt hannen fanger også insekter i luften. Desuden tager den om efteråret også en del bær.
Fakta
Vingefang: 20,5-24 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 12-20 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-7 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 14-16 dage
Bestand
Bestanden varierer en del, men har overordnet set været stigende inden for det sidste årti.
Undertegnede har ikke tidligere set så mange individer, som i 2020
Arten er hulerugende, og har her overtaget et gammelt spættebo ved Gundsømagle sø
Se billeder af Slægtens andet medlem "Husrødstjerten"
SLÆGTSKAB
Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus) tilhører slægten “Phoenicurus “, som er en del af familien fluesnapper ”Muscicapidae*”, som er en stor gruppe i sangfugle ordenen.
Tidligere hørte rødstjerten familiemæssigt til smådroslerne, og var anbragt sammen med droslerne. Men droslerne er skilt ud, og har fået deres egen selvstændige familie. Rødstjerten er nu anbragt sammen med fluesnappere, bynkefugle, rødhals, stenpikkere og nattergale.
En molekylær fylogenetisk*(se boks) undersøgelse offentliggjort i 2010 førte til en omorganisering af den gamle verdens fluefangerefamilie, hvor de to arter i Rhyacornis og de enkelte arter i Chaimarrornis blev flyttet til slægten ”Phoenicurus” (se artliste nedenfor).
* Flugefanger familien - Muscicapidae
Den gamle verdens fluefangere udgøres af én stor familie, hvis videnskabelige navn er ”Muscicapidae”. De er en stor gruppe af små sangfugle (passerine), der er forholdsvis begrænset til den gamle verden ( Europa , Afrika og Asien ). De er typisk insektædere, som gerne snapper deres bytte i luften . Den fulde familie inkluderer 324 arter, som er opdelt i 51 slægter, hvor ” Phoenicurus” udgør den ene (hvor vores to hjemlige rødstjert arter henhører).
* Molekylær fylogenetik.
Molekylær fylogenetik er grenen af fylogeni, der analyserer genetiske, arvelige molekylære forskelle, overvejende i DNA-sekvenser, for at få information om en organisms evolutionære forhold. Fra disse analyser er det muligt at bestemme de processer, hvormed mangfoldighed blandt arter er opnået.
Danske og videnskabelige navne
Slægten Rødstjerter – Phoenicurus.
Slægten udgøres af 14 arter
- Ala Shan-rødstjert ( Phoenicurus alaschanicus )
- Gråhovedet Rødstjert ( Phoenicurus erythronotus )
- Tien Shan-rødstjert ( Phoenicurus coeruleocephala )
- Husrødstjert ( Phoenicurus ochruros ) (hjemlig art)
- Almindelig rødstjert ( Phoenicurus phoenicurus ) (hjemlig art)
- Kinesisk Rødstjert ( Phoenicurus hodgsoni )
- Hvidstrubet Rødstjert( Phoenicurus schisticeps )
- Amurrødstjert ( Phoenicurus auroreus )
- Diademrødstjert ( Phoenicurus moussieri )
- Bjergrødstjert ( Phoenicurus erythrogastrus )
- Blåpandet Rødstjert ( Phoenicurus frontalis )
- Vandrødstjert ( Phoenicurus fuliginosus ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
- Luzon Vandrødstjert ( Phoenicurus bicolor ) (tidligere i slægten Rhyacornis )
- Flodrødstjert( Phoenicurus leucocephalus ) (tidligere i monotypic genus Chaimarrornis )
* Gule tekster angiver at arten “nyligt” er flyttet til denne slægt
Engelske og videnskabelige navne
Ved at følge de engelske navne, kan et billede ses af de meget forskellige rødstjert-arter
- Przevalski’s redstart (Phoenicurus alaschanicus)
- Eversmann’s redstart (Phoenicurus erythronotus)
- Blue-capped redstart (Phoenicurus coeruleocephala)
- Black redstart (Phoenicurus ochruros) (hjemlig art)
- Common redstart (Phoenicurus phoenicurus) (hjemlig art)
- Hodgson’s redstart (Phoenicurus hodgsoni)
- White-throated redstart (Phoenicurus schisticeps)
- Daurian redstart (Phoenicurus auroreus)
- Moussier’s redstart (Phoenicurus moussieri)
- Güldenstädt’s redstart (Phoenicurus erythrogastrus)
- Blue-fronted redstart (Phoenicurus frontalis)
- Plumbeous water redstart (Phoenicurus fuliginosus) (tidligere i slægten Rhyacornis )
- Luzon water redstart (Phoenicurus bicolor) (tidligere i slægten Rhyacornis )
- White-capped redstart (Phoenicurus leucocephalus) (tidligere i monotypic genus Chaimarrornis )
Teksten i denne boks er lånt (med tilpasninger) fra Wikiwanda & Wikipedia
Anbefalede fuglesider
The difference we make:
British Trust for Ornitlogy – BTO
Birds of the World:
The CornellLab og Ornitology – Cornell
Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:
National Geographic – MAGAZINE
Flight for survival
Every year
birds are killed illegally
Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute
Birds Are Vanishing From Nort America:
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
Pandion:
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER