Skægmejsen
(Bearded Reedling)
Skægmejsen er en karakteristisk lille mejselignende fugl, der lever i rørskoven. Men på trods af dens navn og dens lighed med mejserne, er den ikke en rigtig mejse, idet den tilhører sin helt egen familie med det videnskabelige navn ”Panuridae”, hvor den som den eneste art udgør slægten ”Panurus”.
Dens nærmeste slægtning regnes for lærke-familien ( Alaudidae).
Udbredelse
Skægmejsen yngler spredt i Europa og Asien, og er stærkt tilknyttet rørskoven. Den er forholdsvis ny-indvandret til Danmark (Sønderjylland 1960erne), og etablerede sig efter at vintrene blev mildere. I Danmark yngler den i afgrænsede områder spredt over hele landets større rørskove, hvor den er ret stationær, og aldrig bevæger sig langt omkring, bortset fra såfremt vejret over en periode bliver for koldt.
Den eksotiske skægmejse kommer oprindeligt fra subtroperne og troperne, og er bogstaveligt talt ikke klædt på til kolde nordisk vinter. Hvis frosten et år holder på i længere tid, risikerer hele bestanden helt at forsvinde.
Fuglenes fjerdragt kan ganske enkelt ikke modstå flere måneder med hårde frostgrader
Denne gruppe af små, vimse og meget sociale, floklevende fugle er specialister i at finde føde i skove af bambus, der er den højeste og kraftigste græsart i sydlige egne. Skægmejsen er en undtagelse. Den har tilpasset sig det mere spinkle græs, tagrør, frem for bambus, og har raffineret sine kropsfunktioner, så den kan fordøje de hårde frø af tagrørene i vinterhalvåret.
Føde og formering
Arten har en fødebiologi, der afhænger af årstiden, idet den om vinteren er en planteæder, der lever af frø fra tagrør (grundet mangel på insekter). I sommerhalvåret hvor der er insekter til rådighed, bliver den kødædende og lever af insekter og andre mindre hvirvelløse dyr. Kråsens (fuglens muskelmave) størrelse og struktur ændrer sig således for at tilpasse sig årstidens forskellige type føde.
Skægmejsen yngler kolonivis i store rørskove ved søer, fjorde og lavlandssumpe, og bygger rede lavt i tagrørene. Ungfugl finder sammen det første efterår, ofte i livslange pardannelser. Det er almindeligt at arten kan opfostre 3-4 kuld årligt, startende fra april med hovedsæson i maj. Der lægges i 4-6 æg i april og rugetiden er på 10-13 dage. Begge fugle hjælper til med rugning. Klækningen kan foregå asynkront og efter klækningen er redetiden på 11-13 dage. Ungerne fodres 1-2 uger, men bliver hos forældrene i længere tid, og danner over tid grupper med andre ungfugle, som man ofte ser fourage i mindre grupper, samtidig med at de nærmest på togt drager gennem rørskoven.
Den gennemsnitlige levetid er estimeret til 4 år.
Ungfugle
Skægmejse - slægt og udbredelse
Orden: Passeriformes
Underorden: Passeri / Spurvefugle
Parvorder: Passerida
Overfamilie: Sylvioida
Slægt: Panurus
Art: Panurus biarmicus / Skægmejse / Bearded Reedling
Skægmejsen er den eneste art i slægten Panurus, og findes i tre forskellige underarter:
Panurus biarmicus biarmicus
Panurus biarmicus kosswigi
Panurus biarmicus russicus
Skægmejse-familien indgår i Superfamilien ”Sylvioidea” sammen med 25 andre familier.
Sylvioidea er en superfamilie på ca. 1300 arter af sangfugle, og udgør én af overfamiliens tre hovedgrupper (klader).
En overfamilie (superfamily), er en Taxonomisk gruppe*.
*I den biologiske klassificering er en taksonomisk gruppe, det relative niveau for en gruppe af organismer (et taxon) i et taksonomisk hierarki – fuglenes stamtræ. Eksempler på taksonomiske rækker er arter, slægt, familie, orden, klasse osv.
Udbredelse
Europa og Asien
Slægtskab
Skægmejsen har ført en omflakkende tilværelse i fuglenes stamtræ. Den blev først beskrevet af Carl Linné i 1758. Han placerede den i slægten Parus sammen med Mejser. Senere blev arten flyttet og placeret hos papegøjerne i familien ”Paradoxornithidae” (papegøjemejser).
Nyere DNA-forskning har dog vist, at den absolut ikke var en papegøgemejse, men udgjorde en særskilt afstamning. Den blev derfor flyttet igen. Det tyder på, at den er en unik sangfugl – ingen andre levende arter ser ud til at være særligt nært beslægtede med den. Arten placeres derfor nu i sin egen familie ”Panuridae”. Men dens slægtsforhold menes stadig ikke endeligt løst.
Molekylær fylogenetisk* undersøgelser (DNA-baserede analyser) antyder, at skægmejsen nærmeste slægtning er lærke familien Alaudidae.
*Molekylær fylogenetisk: Fylogenetisk træ – Livets træ
Et fylogenetisk træ eller evolutionært træ er et forgreningsdiagram eller “træ”, der viser de evolutionære sammenhænge mellem forskellige biologiske arter – deres fylogeni – baseret på ligheder og forskelle i deres fysiske eller genetiske egenskaber. Alt liv på jorden er en del af et enkelt fylogenetisk træ, hvilket indikerer fælles forfædre.
Molekylære fylogeni er den gren af fylogenesen der analyserer genetiske, arvelige molekylære forskelle, overvejende i DNA-sekvenser, for at få information om en organismes evolutionære forhold.
Fra disse analyser er det muligt at bestemme de processer, hvormed mangfoldighed blandt arter er opnået. Resultatet af en molekylær fylogenetisk analyse udtrykkes i et fylogenetisk træ. Molekylær fylogenetik er et aspekt af molekylær systematik, et bredere udtryk, der også inkluderer brugen af molekylære data i taksonomien.
Molekylær fylogenetik og molekylær evolution er indbyrdes forbundet (det korrelerer). Molekylær evolution er processen med selektive ændringer (mutationer) på molekylært niveau (gener, proteiner mf). Ses via forskellige grene i livets træ (evolution).
Fylogeni = Arters beslægtethed.
Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af organismer, typisk arter. I modsætning til traditionel taxonomi, beskriver fylogeni den evolutionære relation mellem arter, nemlig hvilke arter der havde en fælles stamfader og hvornår
Fylogenetisk træ – alle organismer
Det fylogenetisk træ er videnskabens måde, at få et overblik hvor det ses, at alle levende organismer i en fjern fortid, har en fælles stamfader
Et fylogenetisk træstruktur: Hvor ”A” er fællesstamfader, til klade ”BCD” og klade ”EFG
Klade: En gruppe hvor alle har den samme stamfader,
Hoved kildemateriale:
Wikiwand, IgoTerra, All the Birds of the World, naturbasen.dk, Evolution.dk mf
Anbefalede fuglesider
The difference we make:
British Trust for Ornitlogy – BTO
Birds of the World:
The CornellLab og Ornitology – Cornell
Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:
National Geographic – MAGAZINE
Birds Are Vanishing From Nort America:
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
Pandion:
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER
Users Today : 0
Users Yesterday : 1
Users Last 7 days : 27
Users Last 30 days : 128
Users This Month : 35
Users This Year : 298
Total Users : 28159
Views Today : 
Views Last 30 days : 178