Svømmeænder
Dykænder og Svømmeænder
Andefugle-ordenen Anseriformes udgør med 180 nulevende arter fordelt på tre familier en ganske stor gruppe af fugle. De egentlige andefugle Anatidae udgør ikke færre end 170 arter af den samlede orden af andefugle. Denne gruppe omfatter gæs, svaner og de ægte ænder.
De ægte ænder (hvor gæs og svaner er udtaget) er opdelt i 6 stammer (såkaldte tribus). Dyk- og svømmeænder er samlet i 3 stammer, idet havænder og ferskvandsænder et fordelt på hver sin.
De fleste af vores hjemlige ænder kan findes i disse 3 stammer:
Svømmeænder (Anatini)
Dykænder (Aythyini)
Havænder (Mergini)
Få andre andearter (Træænder, Dampskipsænder og Skarvænder) dykker dog også, men de er af andre grunde ikke med i hverken Aythyini eller Mergini stammerne.
Billeder og beskrivelser af de to grupper kan tilgås via billed-linket her under:
Svømmeænder
Svømmeænder er en gruppe af ænder indenfor underfamilien ”Antinae”, som omfatter 40 arter, hvor langt de fleste kan henføres til slægten ”Anas” (hvor fx Gråand, Skeand, Pibeand findes).
Svømmeænderne udgøres af slægterne Netta (3 arter) og Aythya (12 arter). 12 af disse 15 arter forekommer på den nordlige halvkugle fortrinsvis Nordamerika og Euroasien.
Disse ænder lever primært på lavt vand og søger føde ved at snadre i overfladen, eller stikke hovedet under vandet for at opsamle planter og insekter. Svømmeænder kan også hente føde på land, hvor de går på jagt efter insekter og vandplanter. Ynglende svømmeænder i Danmark se boks XX her under
Dykænder
Ynglende i Danmark:
- Rødhovedet and, Netta rufina
- Taffeland, Aythya ferina
- Troldand, Aythya fuligula
- Ederfugl, Somateria mollissima
- Hvinand, Bucephala clangula
- Toppet skallesluger, Mergus serrator
- Stor skallesluger, Mergus merganser
Se art på Wikiwand via link via fuglenes navne
Dykænder og havænder dykker dybt under vandet på jagt efter føde, mens svømmeænder søger deres føde i overfladen eller i vegetation på lavt vand.
Ferskvands-dykænder er nærmere beslægtede med svømmeænder end med havdykænder, selv om slægtskabet imellem disse andearter (3 stammer) er forholdsvis fjerne. De ligheder der er imellem dem, skyldes konvergent udvikling*
*Konvergent udvikling er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede.
Dykænder
Dykænder er en fælles betegnelse for en stor noget uhomogen gruppe opdelt i 2 stammer (18 arter) af dykkende ænder, ferskvandsænder (Aythyini, fx Troldand, Rødhovedet and, Taffeland) og havænder (Mergini, fx Skalleslugere, Hvinand, Havlit). Enkelte kan ligneren en svømmeand, andre er små og runde, andre igen store og tunge. Men fælles for dem er, at de i forhold til deres størrelse, er tungere end svømmeænderne samt, at de alle presser luften ud af fjerdragten, før de dykker efter føden.
Ferskvands-dykænder søger for det meste føden ved, at de dykker helt ned til bunden og leder efter føde der.
Havænder hører alle på nær en enkel art til i nordlige egne – hovedsaligt arktiske områder.
Af udseende ligner dykænder andre ænder, men der er dog alligevel visse forskelle mellem de tre stammer. Dykænder er tungere, hvilket hjælper dem til at holde sig under vandet, deres ben sidder længere tilbage på kroppen, hvilket giver dem mulighed for at opnå stor fart under vandet. Men det betyder også, at de færdes dårligt på land, og at de skal løbe sig i gang på vandoverfladen for at komme i luften. Til sammenligning letter svømmeanden direkte fra vandet og kommer hurtigt op i normalt flyveniveau.
Men når dykanden er i luften, er den en stærk flyver; de brede, stump-vippede vinger kræver dog hurtigere vingeslag end mange ænders.
Slægten Netta (fx Rødhovedet and) falder dog ikke helt ind under de andre dykænders forskellighed fra svømmeænderne, idet de på flere måder ligner svømmeænderne. De er bedre gående på land, og de er ikke helt så udprægede dykkere, idet de ofte søger føden i vandoverfladen på samme vis som svømmeænderne.
Alle dykænder henter deres føde under vandet (bortset fra Netta), hvorunder ferskvands-dykænder, hvinænder og skalleslugere udelukkende svømmer med benene, mens de øvrige havænder også kan tage vingerne til hjælp.
Havænderne er den gruppe af dykænder, som har udviklet deres dykke-evne til det det yderste, idet de er i stand til at dykke meget dybt efter deres føde, en evne ferskvands-dykænderne ikke har udviklet nær så markant. Deres ben sidder også længere tilbage på kroppen end de gør hos ferskvands-dykænderne, som dog også har benene placeret længere tilbage på kroppen end svømmeænder.
Når dykænder ligger på vandet, ligger deres hale i vandoverfladen, og hele fuglen ligger tungere i vandoverfladen end svømmeænder.
Når dykænder letter fra vandoverfladen, tager de først et tilløb hen over vandet. Dykænder lever generelt længere end svømmeænder, nogle kan blive over 20 år gamle.
Underfamilien Anatinea (de ægte ænder) er opdelt i 6 grupper /stammer betegnet et Tribus (tribe). Her de 2 tribus for dyk- og svømmeænder inklusiv arter som ikke forekommer i Danmark.
Stamme / Tribus: Aythyini (ferskvands-dykænder) 4 slægter
- Marmaronetta(1 art, marmorand)
- Netta(3 arter, fx rødhovedet and)
- Aythya(12 arter, fx troldand) Taffeland og Bjergand
- Rhodonessa(1 art, rosenhovedet and)
Stamme / Tribus: Mergini
(havænder)- Histrionicus(1 art, strømand)
- Polysticta(1 art, stellersand)
- Somateria(3 arter, fx ederfugl)
- Melanitta(5 arter, fx fløjlsand)
- Clangula(1 art, havlit)
- Bucephala(3 arter, fx hvinand)
- Mergellus(1 art, lille skallesluger)
- Lophodytes(1 art, hjelmskallesluger)
- Mergus(4 arter, fx toppet skallesluger)
Stamme / Tribus: Anatini (svømmeænder) 8 slægter
- Asarcornis(1 art, hvidvinget skovand)
- Pteronetta(1 art, afrikansk skovand)
- Tachyeres(4 arter, fx kæmpeand)
- Salvadorina(1 art, papuastrømand)
- Amazonetta(1 art, amazonand)
- Lophonetta(1 art, kongeand)
- Speculanas(1 art, bronzevinget and)
- Anas(31 nulevende arter, fx gråand ), Krikand, Spidsand
Anas arter kan også findes betegnet som ”Moseænder”
Se arter og beskrivelser på Wikiwand via link ved fuglens navn
Anbefalede fuglesider
The difference we make:
British Trust for Ornitlogy – BTO
Birds of the World:
The CornellLab og Ornitology – Cornell
Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:
National Geographic – MAGAZINE
Birds Are Vanishing From Nort America:
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
Pandion:
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER