Skeand

Spatula clypeata – Northern shoveler

Skeand

andefugle

Skeand (Anas clypeata)

Orden: Andefugle
Familie: Anseriformes (Egentlige andefugle)
Underfamilie: Anatinae (Ægte ænder)
Slægt: Anas
Art: Anas clypeata (Skeand)

Skeanden er en fugl i familien af egentlige andefugle og indgår i gruppen ”svømmeænder”. Den er en forholdsvis lille and, noget mindre end Gråanden, og da den ligger ligger lidt dybere i vandet end de øvrige svømmeænder, syner derved også betydelig mindre.

I pragtdragt er hannen en virkelig flot ”fyr” med sine stærke og changerende hovedfarver, som kan syne sort, men gå fra alle varianter af mørkeblå til mørkegrøn alt efter lysets indfaldsvinkel. Det hvide bryst, den hvide gump, den sort-hvidbrogede ryg med lange pyntefjer og de rødbrune sider, gør ham til et af de prægtigste syn blandt ænder.

Hannens eklipsedragt ligner hunnens, men det grålige hoved, med den hvidlige halvmåne mellem øjne og næb, afslører, at den er en han.

Når han går fra vinterdragt til pragtdragt, ser han noget ”bisar” ud, med en meget spraglet farvning bestående af rustrøde pletter på en hvid og brunlig bund, samt en grønfarvning, som langsomt udvikles.

Hunnen er ensfarvet brun med sorte pletter og striber, og ligner i farven til forveksling en gråand-hun, kun hendes markante skeformede næb afslører, at hun er en Skeand-hun.

Skeand hun 2 skeand
Skeand hunnen adskiller sig ikke meget fra andre arters udseende - bortset fra det karaktaristiske næb
Skeand
Liggende på vandet er hannen en prægtig fugl
skeand 12 skeand
På en kold dag er han lille rund og kompakt, og fylder ikke meget
Skeand hun skeand
skeand

Adfærd og forekomst

Skeanden er i Danmark almindelig som trækfugl, mens den er mere sjælden som ynglefugl. Størstedelen yngler dog relativt almindeligt i Østdanmark, men den er en fåtallig ynglefugl i Vestdanmark. De største antal ses under trækket august-september og marts-maj.

Den lever fortrinsvist af små krebsdyr som fx dafnier samt muslinger og snegle, som den finder på blomsterplanter og alger i lavvandede vegetationsrig søer, vige og fjorde, men også i smådamme på strandenge. Ind imellem tager skeand dog også blomsterfrø, insekter og larver.

Dens specialiserede næb (som har givet den navn) har lameller, der er velegnede til at filtrere vandet for de smådyr og plantefrø som udgør dens føde. Oftest findes føden i vandoverfladen, hvor fuglen “sier” vandet ved hjælp af det skeformede næb.

De danske ynglepladserne findes fx i Vestjylland, Sønderjylland, ved Limfjorden, Sydfynske Øhav og på Sydhavsøerne. De største bestande findes dog i Tøndermarsken og på Saltholm.  Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.

skeand
Han i pragtdragt
skeand 14 skeand
Han i pragt- og overgangsdragt
skeand 15 skeand

Han i overgangs-dragt

På vej fra eklipsedragt til pragtdragt har hannen et noget spraglet og spøjs udseende – en dragt der betegnes som en overgangsdragt, som kan tage mange former.

skeand
Han i overgangsdragt
skeand 1 3 skeand
Han i eklipse-dragt
skeand
Han i eklipse-dragt

Skeandens karakteristiske næb og tunge er besat med lameller, som gør det let at filtrere vandet for smådyr.

Svømmeænder flyder højt i vandet og er hurtige flyvere, der springer opad på støjende vinger, inden de når niveauflyvning, normalt i kompakte flokke.

skeand
skeand

Skeand-par - forår i Boreby mose

Skeænder  er monogame og forbliver længere sammen end par af de fleste andre ænder . 
De danner par i vinterperioden, og forbliver sammen indtil lige før efterårets migration

skeand
Skeand 3e skeand
Skeand 1 2 skeand
Skeand 3d skeand
skeand
Skeand 8 skeand
skeand
skeand
skeand
Svømme ænder flyder højt i vandet og er hurtige flyvere, der springer opad på støjende vinger, inden de når niveauflyvning, normalt i kompakte flokke.

Skeand i Tueholmsøen

Der er ofte diskussion om søens bedste “pudsesten”

skeand 4 skeand
Det plejer altså at være min sten
skeand 2 1 skeand
Hopper du lige ned !
skeand 6 2 skeand
skeand 7 skeand
Ups - han var stor, og ikke lydhør
skeand 8 1 skeand
skeand 9 skeand
Okay okay
skeand 10 2 skeand
Når det nu ikke kan være anderledes

Skeand i Tueholmsøen

Når en hidsig Blishøne bliver sur (hvilket sker ikke helt sjældent), må en lille Skeand fortrække

skeand 1 5 skeand
skeand 3 skeand
skeand 5 2 skeand
skeand 4 1 skeand

Unge skeænder

Skeænder yngler ikke så mange steder i Danmark. Nakskov Inderfjord er et af dem.

Skeand 4 2 skeand
En gruppe unge skeænder
Skeand 5 3 skeand
Skeand 3 1 skeand
Skeand (2)
Skeand 6 4 skeand
Skeand 1 6 skeand
Skeand 16 skeand

Skeand (Anas clypeata)

Slægtskab

Slægten ”Spatula” som udgøres af 10 arter og, er en undergruppe i familien Anatidae i ordenen Anseriformes.

Ordenen er opdelt i tre familier, som udgøres af 180 arter 43 slægter (dog, alt efter hvilken fugle-lister der henholdes til).

De tre familier i ordenen Anseriformes:

  • Anhimidae: udgøres af tre slægter (Scremer) som er nært beslægtet til “familien Anatidae og tæt knyttet til skovgæs.
  • Anseranatidae: skovgæs, en familie af vandfugle, med én eneste levende art, skovgæssen. De lever  i det nordlige Australien og i det sydlige Ny Guinea
  • Anatidae: udgør familien af vandfugle, der inkluderer ænder, gæs og svaner – ialt omkring 170 arter.

De arter, der nu er placeret i Spatula-slægt, blev tidligere placeret i slægten Anas . Men en molekylær fylogentisk* undersøgelse, der sammenlignede mitokondrie-DNA- sekvenser, der blev offentliggjort i 2009 viste, at slægten Anas ikke som tidligere formodet, var af typen “ikke-monofyletisk“. 
Baseret på den nye DNA-baserede fylogeni blev slægten Anas opdelt i fire monofyletiske* slægter med ti arter flyttet ind i den genopstandne slægt Spatula.

*En monofyletisk gruppe defineres ved, at alle medlemmer af gruppen har en fælles forfader, og at alle efterkommere efter denne forfader er medlemmer af gruppen.

Monofyletiske grupper anvendes, når man arbejder på at oprette stamtavler over levende organismer. 

*En ikke-monofyletisk gruppe defineres ved, at alle medlemmer af gruppen ikke har samme fælles forfader

Fylogeni er studiet af det udviklingsmæssige slægtskab imellem organismer, og bunder i at man ønsker at kunne opstille et slægtskabstræ for gruppen.
De to primære datatyper man bruger til fylogenetisk arbejde (slægtskabs-bestemmelser) er morfologisk (hvordan organismen er opbygget – deres form) og molekylært (f. eks. sekvensstykker fra DNA).

Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af egenskaber, men baseres i stigende grad på molekylære markører (DNA-sekvenser).

skeand

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

DanishEnglishFrenchGermanItalianSpanish