Ikke Kategoriseret Arkiv | Allan Kierulff's Blog

Efterår i Aldershvile skov ved en lille urørt sø

14. juni 20237. november 2021 Af Allan Kierulff

Efteråret i Aldershvile skov

Aldershvile skov er et mindre skovområde beliggende op til Furesøen, og udgør et af de fem skovområder, som samlet udgør Hareskoven.

Hareskoven eller Hareskovene som det samlede område retteligen burde kaldes, er et stort sammenhængende skovområde nord for København. Den udgøres af 5 sammenhængende skovområder som udgøres af; Store Hareskov, Lille Hareskov, Jonstrupvang og Egebjergene, Bøldernes Hegn og Aldershvile skov.

Den størstedelen er beliggende i det sydlige Furesø Kommune, en mindre del i Gladsaxe Kommune og en lille del i Ballerup Kommune.

Mod øst fortsætter skoven i den private Frederiksdal Storskov og mod nord er der kun et mindre åbent område omkring Kollekolle op til Nørreskoven. Der er således samlet tale om et meget stort naturområde ganske tæt på hovedstaden, og bortset fra Kongens Lyngby fortsætter det grønne område helt til Øresund.

Aldershvile Skov udgøres primært af løvskov, domineret af bøgetræer, med en sparsom skovbundsvegetation, men også egetræer og andre løvtræer er ret udbredte. For at sikre at skoven fortsat skal være en bøgeskov, må der ikke plantes nåletræ eller ske foryngelse af disse.

I Aldershvile Skov er terrænet særdeles bakket, og der er flere fugtige grøfter. Da Aldershvile Skov er en del af Hareskovene er dyrelivet derfor artrigt og består bl.a. af større pattedyr som rådyr og ræv.

Aldershvile Skov har hørt til Aldershvile Slot og er derfor afgrænset af et stendige, der markerede grænsen til resten af Kongens Hareskove.

Her billeder fra en lille "perle" af en sø

Hareskoven

I Hareskovene kan du blandt andet se tre usædvanlige egetræer. Det største er det gamle, hule egetræ, Skrædderen. De kan alle nemt findes ved søgning på Google.

Hareskoven; Skovenes historie (fra wikipedia)

Aldershvile skov er et mindre skovområde beliggende op til Furesøen, og udgør et af de fem skovområder, som samlet udgør Hareskoven.

Den størstedelen er beliggende i det sydlige Furesø Kommune, en mindre del i Gladsaxe Kommune og en lille del i Ballerup Kommune.

Aldershvile Skov har hørt til Aldershvile Slot og er derfor afgrænset af et stendige, der markerede grænsen til resten af Kongens Hareskove.

Djævlemosen

En af Hareskovens perler er Djævlemosen i den vestlige del af Lille Hareskov. Den fredelige eng har om foråret tusindvis af blomsterne engplanter, og om sommeren græsser kvæg på området. Tipperup å skærer sig skarpt ned gennem engen, og tidligt om morgenen, når dug eller tåge står som et vattæppe over engen, er der næsten garanti for at se rådyr.

Djævlemosen er også et godt område at spotte rovfugle.

Der vil i 2022 komme indlæg fra området på siden her.

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy – BTO

Birds of the World:

The Cornell Lab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Skeand

14. marts 202321. februar 2021 Af Allan Kierulff

northern shoveler

Skeand - northern shoveler

Skeand (Anas clypeata)

Orden: Andefugle
Familie: Anseriformes (Egentlige andefugle)
Underfamilie: Anatinae (Ægte ænder)
Slægt: Anas
Art: Anas clypeata (Skeand)

Skeanden er en fugl i familien af egentlige andefugle og indgår i gruppen ”svømmeænder”. Den er en forholdsvis lille and, noget mindre end Gråanden, og da den ligger ligger lidt dybere i vandet end de øvrige svømmeænder, syner derved også betydelig mindre.

I pragtdragt er hannen en virkelig flot ”fyr” med sine stærke og changerende hovedfarver, som kan syne sort, men gå fra alle varianter af mørkeblå til mørkegrøn alt efter lysets indfaldsvinkel. Det hvide bryst, den hvide gump, den sort-hvidbrogede ryg med lange pyntefjer og de rødbrune sider, gør ham til et af de prægtigste syn blandt ænder.

Hannens eklipsedragt ligner hunnens, men det grålige hoved, med den hvidlige halvmåne mellem øjne og næb, afslører, at den er en han.

Når han går fra vinterdragt til pragtdragt, ser han noget ”bisar” ud, med en meget spraglet farvning bestående af rustrøde pletter på en hvid og brunlig bund, samt en grønfarvning, som langsomt udvikles.

Hunnen er ensfarvet brun med sorte pletter og striber, og ligner i farven til forveksling en gråand-hun, kun hendes markante skeformede næb afslører, at hun er en Skeand-hun.

Adfærd og forekomst

Skeanden er i Danmark almindelig som trækfugl, mens den er mere sjælden som ynglefugl. Størstedelen yngler dog relativt almindeligt i Østdanmark, men den er en fåtallig ynglefugl i Vestdanmark. De største antal ses under trækket august-september og marts-maj.

Den lever fortrinsvist af små krebsdyr som fx dafnier samt muslinger og snegle, som den finder på blomsterplanter og alger i lavvandede vegetationsrig søer, vige og fjorde, men også i smådamme på strandenge. Ind imellem tager skeand dog også blomsterfrø, insekter og larver.

Dens specialiserede næb (som har givet den navn) har lameller, der er velegnede til at filtrere vandet for de smådyr og plantefrø som udgør dens føde. Oftest findes føden i vandoverfladen, hvor fuglen “sier” vandet ved hjælp af det skeformede næb.

De danske ynglepladserne findes fx i Vestjylland, Sønderjylland, ved Limfjorden, Sydfynske Øhav og på Sydhavsøerne. De største bestande findes dog i Tøndermarsken og på Saltholm. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.

Han i overgangs-dragt

På vej fra eklipsedragt til pragtdragt har hannen et noget spraglet og spøjs udseende – en dragt der betegnes som en overgangsdragt, som kan tage mange former.

Skeandens karakteristiske næb og tunge er besat med lameller, som gør det let at filtrere vandet for smådyr.

Svømmeænder flyder højt i vandet og er hurtige flyvere, der springer opad på støjende vinger, inden de når niveauflyvning, normalt i kompakte flokke.

Skeand-par - forår i Boreby mose

Skeænder er monogame og forbliver længere sammen end par af de fleste andre ænder .
De danner par i vinterperioden, og forbliver sammen indtil lige før efterårets migration

Skeand i Tueholmsøen

Der er ofte diskussion om søens bedste “pudsesten”

Skeand i Tueholmsøen

Når en hidsig Blishøne bliver sur (hvilket sker ikke helt sjældent), må en lille Skeand fortrække

Unge skeænder

Skeænder yngler ikke så mange steder i Danmark. Nakskov Inderfjord er et af dem.

Skeand (Anas clypeata)

Slægtskab

Slægten ”Spatula” som udgøres af 10 arter og, er en undergruppe i familien Anatidae i ordenen Anseriformes.

Ordenen er opdelt i tre familier, som udgøres af 180 arter 43 slægter (dog, alt efter hvilken fugle-lister der henholdes til).

De tre familier i ordenen Anseriformes:

Anhimidae: udgøres af tre slægter (Scremer) som er nært beslægtet til “familien Anatidae og tæt knyttet til skovgæs.
Anseranatidae: skovgæs, en familie af vandfugle, med én eneste levende art, skovgæssen. De lever i det nordlige Australien og i det sydlige Ny Guinea
Anatidae: udgør familien af vandfugle, der inkluderer ænder, gæs og svaner – ialt omkring 170 arter.

De arter, der nu er placeret i Spatula-slægt, blev tidligere placeret i slægten Anas . Men en molekylær fylogentisk* undersøgelse, der sammenlignede mitokondrie-DNA- sekvenser, der blev offentliggjort i 2009 viste, at slægten Anas ikke som tidligere formodet, var af typen “ikke-monofyletisk“.
Baseret på den nye DNA-baserede fylogeni blev slægten Anas opdelt i fire monofyletiske* slægter med ti arter flyttet ind i den genopstandne slægt Spatula.

*En monofyletisk gruppe defineres ved, at alle medlemmer af gruppen har en fælles forfader, og at alle efterkommere efter denne forfader er medlemmer af gruppen.

Monofyletiske grupper anvendes, når man arbejder på at oprette stamtavler over levende organismer.

*En ikke-monofyletisk gruppe defineres ved, at alle medlemmer af gruppen ikke har samme fælles forfader

Fylogeni er studiet af det udviklingsmæssige slægtskab imellem organismer, og bunder i at man ønsker at kunne opstille et slægtskabstræ for gruppen.
De to primære datatyper man bruger til fylogenetisk arbejde (slægtskabs-bestemmelser) er morfologisk (hvordan organismen er opbygget – deres form) og molekylært (f. eks. sekvensstykker fra DNA).

Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af egenskaber, men baseres i stigende grad på molekylære markører (DNA-sekvenser).

Spatula slægtens arter

Spatula slægtens 10 arter: Dansk-, Videnskabeligt- og engelsk navn.

Alting and – Spatula querquedula – Garganey
Hottentotand – Spatula hottentota – Blue-billed teal
Punaand – Spatula puna - Puna teal
Pampasand – Spatula versicolor – Silver teal
Sydamerikansk skeand – Spatula platalea –Red shoveler
Blåvinget and – Spatula discors – Blue-winged teal
Kaneland – Spatula cyanoptera – Cinnamon teal
Kapskeand – Spatula smithi – Cape shoveler
Skeand – Spatula clypeata – Northern shoveler
Australsk skeand – Spatula rhynchotis – Australasian shoveler

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Skægmejse

5. maj 202411. november 2020 Af Allan Kierulff

Skægmejsen

(Bearded Reedling)

Skægmejsen er en karakteristisk lille mejselignende fugl, der lever i rørskoven. Men på trods af dens navn og dens lighed med mejserne, er den ikke en rigtig mejse, idet den tilhører sin helt egen familie med det videnskabelige navn ”Panuridae”, hvor den som den eneste art udgør slægten ”Panurus”.

Dens nærmeste slægtning regnes for lærke-familien ( Alaudidae).

Udbredelse

Skægmejsen yngler spredt i Europa og Asien, og er stærkt tilknyttet rørskoven. Den er forholdsvis ny-indvandret til Danmark (Sønderjylland 1960erne), og etablerede sig efter at vintrene blev mildere. I Danmark yngler den i afgrænsede områder spredt over hele landets større rørskove, hvor den er ret stationær, og aldrig bevæger sig langt omkring, bortset fra såfremt vejret over en periode bliver for koldt.

Den eksotiske skægmejse kommer oprindeligt fra subtroperne og troperne, og er bogstaveligt talt ikke klædt på til kolde nordisk vinter. Hvis frosten et år holder på i længere tid, risikerer hele bestanden helt at forsvinde.

Fuglenes fjerdragt kan ganske enkelt ikke modstå flere måneder med hårde frostgrader

Denne gruppe af små, vimse og meget sociale, floklevende fugle er specialister i at finde føde i skove af bambus, der er den højeste og kraftigste græsart i sydlige egne. Skægmejsen er en undtagelse. Den har tilpasset sig det mere spinkle græs, tagrør, frem for bambus, og har raffineret sine kropsfunktioner, så den kan fordøje de hårde frø af tagrørene i vinterhalvåret.

Føde og formering

Arten har en fødebiologi, der afhænger af årstiden, idet den om vinteren er en planteæder, der lever af frø fra tagrør (grundet mangel på insekter). I sommerhalvåret hvor der er insekter til rådighed, bliver den kødædende og lever af insekter og andre mindre hvirvelløse dyr. Kråsens (fuglens muskelmave) størrelse og struktur ændrer sig således for at tilpasse sig årstidens forskellige type føde.

Skægmejsen yngler kolonivis i store rørskove ved søer, fjorde og lavlandssumpe, og bygger rede lavt i tagrørene. Ungfugl finder sammen det første efterår, ofte i livslange pardannelser. Det er almindeligt at arten kan opfostre 3-4 kuld årligt, startende fra april med hovedsæson i maj. Der lægges i 4-6 æg i april og rugetiden er på 10-13 dage. Begge fugle hjælper til med rugning. Klækningen kan foregå asynkront og efter klækningen er redetiden på 11-13 dage. Ungerne fodres 1-2 uger, men bliver hos forældrene i længere tid, og danner over tid grupper med andre ungfugle, som man ofte ser fourage i mindre grupper, samtidig med at de nærmest på togt drager gennem rørskoven.

Den gennemsnitlige levetid er estimeret til 4 år.

Ungfugle

Skægmejse - slægt og udbredelse

Orden: Passeriformes
Underorden: Passeri / Spurvefugle
Parvorder: Passerida
Overfamilie: Sylvioida
Slægt: Panurus
Art: Panurus biarmicus / Skægmejse / Bearded Reedling

Skægmejsen er den eneste art i slægten Panurus, og findes i tre forskellige underarter:

Panurus biarmicus biarmicus
Panurus biarmicus kosswigi
Panurus biarmicus russicus

Skægmejse-familien indgår i Superfamilien ”Sylvioidea” sammen med 25 andre familier.

Sylvioidea er en superfamilie på ca. 1300 arter af sangfugle, og udgør én af overfamiliens tre hovedgrupper (klader).

En overfamilie (superfamily), er en Taxonomisk gruppe*.

*I den biologiske klassificering er en taksonomisk gruppe, det relative niveau for en gruppe af organismer (et taxon) i et taksonomisk hierarki – fuglenes stamtræ. Eksempler på taksonomiske rækker er arter, slægt, familie, orden, klasse osv.

Udbredelse

Europa og Asien

Slægtskab

Skægmejsen har ført en omflakkende tilværelse i fuglenes stamtræ. Den blev først beskrevet af Carl Linné i 1758. Han placerede den i slægten Parus sammen med Mejser. Senere blev arten flyttet og placeret hos papegøjerne i familien ”Paradoxornithidae” (papegøjemejser).

Nyere DNA-forskning har dog vist, at den absolut ikke var en papegøgemejse, men udgjorde en særskilt afstamning. Den blev derfor flyttet igen. Det tyder på, at den er en unik sangfugl – ingen andre levende arter ser ud til at være særligt nært beslægtede med den. Arten placeres derfor nu i sin egen familie ”Panuridae”. Men dens slægtsforhold menes stadig ikke endeligt løst.

Molekylær fylogenetisk* undersøgelser (DNA-baserede analyser) antyder, at skægmejsen nærmeste slægtning er lærke familien Alaudidae.

*Molekylær fylogenetisk: Fylogenetisk træ – Livets træ

Et fylogenetisk træ eller evolutionært træ er et forgreningsdiagram eller “træ”, der viser de evolutionære sammenhænge mellem forskellige biologiske arter – deres fylogeni – baseret på ligheder og forskelle i deres fysiske eller genetiske egenskaber. Alt liv på jorden er en del af et enkelt fylogenetisk træ, hvilket indikerer fælles forfædre.

Molekylære fylogeni er den gren af fylogenesen der analyserer genetiske, arvelige molekylære forskelle, overvejende i DNA-sekvenser, for at få information om en organismes evolutionære forhold.

Fra disse analyser er det muligt at bestemme de processer, hvormed mangfoldighed blandt arter er opnået. Resultatet af en molekylær fylogenetisk analyse udtrykkes i et fylogenetisk træ. Molekylær fylogenetik er et aspekt af molekylær systematik, et bredere udtryk, der også inkluderer brugen af molekylære data i taksonomien.

Molekylær fylogenetik og molekylær evolution er indbyrdes forbundet (det korrelerer). Molekylær evolution er processen med selektive ændringer (mutationer) på molekylært niveau (gener, proteiner mf). Ses via forskellige grene i livets træ (evolution).

Fylogeni = Arters beslægtethed.

Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af organismer, typisk arter. I modsætning til traditionel taxonomi, beskriver fylogeni den evolutionære relation mellem arter, nemlig hvilke arter der havde en fælles stamfader og hvornår

Fylogenetisk træ – alle organismer

Det fylogenetisk træ er videnskabens måde, at få et overblik hvor det ses, at alle levende organismer i en fjern fortid, har en fælles stamfader

Et fylogenetisk træstruktur: Hvor ”A” er fællesstamfader, til klade ”BCD” og klade ”EFG

Klade: En gruppe hvor alle har den samme stamfader,

Hoved kildemateriale:

Wikiwand, IgoTerra, All the Birds of the World, naturbasen.dk, Evolution.dk mf

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER